Vælg en skole

Wow! At vælge en skole til dit barn er en af de mest konsekvensbeslutninger, du vil træffe for deres fremtid. Dit barn vil nu tilbringe 5 eller flere timer om dagen i et nyt miljø med en ny kultur omgivet af nye voksne og børn. Dette vil forme deres læring, forventninger og resultater. Du føler sandsynligvis en blanding af spænding og nervøsitet over at træffe den bedst mulige beslutning. At vælge skole er ikke et permanent valg, man kan altid ændre sig, men en sund start er bedst for alle.

I de fleste kommuner vælger forældre skole mellem november-december det foregående år, et barn starter i skole. Eksempelvis november-december 2024 for skolestart i august 2025. Processen starter normalt med en e-boks-meddelelse. Forældre foretager et rangeret skolevalg og afhængig af afstand fra skolen, søskendetilknytning og andre faktorer, får du en plads. Dette er alt for almindelige offentlige skoler, hver privatskole har sine egne adgangskrav og tidslinjer.

[John, en forælder til en 7-årig, der for nylig er tilmeldt skolen, deler sine kommentarer: Skolevalg er utrolig vigtigt for dit barns fremgang. Det har også enorm betydning for din families fremgang. Ingen vil have et surt barn derhjemme. Det er dog vigtigt at huske, at du ikke kan forvente at få det perfekte resultat. Du får måske ikke den skole eller klasse, du ønsker. Bliv ikke modløs, støt dit barn og husk, at du kan skifte skole, hvis det ikke virker. Mange forældre opdager, at et uønsket valg stadig kan føre til positive resultater.]

Så hvad skal du overveje, når du vælger skole? Vi bad forældre, lærere og børnepsykologer om at hjælpe med at udarbejde en liste over vigtige overvejelser. Her er de nedenfor med korte forklaringer.

1. Afstand og rute hjemmefra – En kort og enkel pendling gør livet lettere for alle i familien at starte og afslutte deres dag. Lange pendlerture skaber trætte børn og forældre. Korte pendlerture gør det nemmere for dit barn til sidst at komme hjem af sig selv, hvilket øger deres følelse af selvstændighed. Men automatisk valg af den nærmeste skole betyder, at dit barn kan gå glip af et mere frugtbart miljø. Forældre spekulerer ofte på, om det er bedst for børn at gå i en lokal skole, hvor venner fra børnehaven også vil gå. Vi mener, at en vigtig beslutning som skolevalg ikke bør afgøres af venner, men ved at vurdere, hvor et barn vil trives bedst. Det kunne være den nærmeste skole eller et sted længere væk. Det er vores erfaring, at det at gå på en skole mindre end 5 km fra hjemmet gør det nemmere at administrere "afleveringer", "afhentninger", skoleaktiviteter og legeaftaler. Jo tættere på, jo bedre, især hvis dit barn i sidste ende selv kan pendle.  I vores erfaring betyder, at faciliteterne mest betyder et varieret fysisk miljø, så vores datter ikke keder sig. Det er rart at have et fitnesscenter, nogle åbne spillebaner, et musikrum. Det kan naturligvis understøtte læring, men også fritid efter skole – skolefritidsordning.

[Johns kommentar: Vores datters skole er 3,4 km fra vores hjem. For langt at gå og for langt at cykle for en 6-årig at klare alene, men til sidst kommer hun dertil. For nu bruger vi bilen. Dette er en lille ulejlighed.]

2. Kultur og værdier – Dit barn vil opsuge værdierne fra mennesker omkring dem. Hvad er skolens kultur? Er det kunstnerisk? Sporty? Religiøs? International? Lokal? Konservativ? Hvad er standarderne for disciplin? Det skal du finde ud af ved at læse om skolen, besøge og tale med andre forældre. Især finder vi, at det er lærerigt at lære om andre forældres baggrund. Er de danske, internationale eller blandede? Hvorfor kan de lide skolen? Hvad er deres erhverv? Bor de tæt på? Hvilke ambitioner har de for deres børn? Dette er med til at udvikle et billede af skolens levende kultur.

[Johns kommentar: Vores familie er blandet – dansk, fransk, engelsk og kenyansk. Derfor blev vi tiltrukket af skoler med blandet og internationalt ophav, som passede til vores familiebaggrund, kultur og værdier.]

3. Lærermatch – At møde dine børns fremtidige lærere er afgørende for at få en fornemmelse af, om de vil trives i deres virksomhed. Vi anbefaler stærkt, at du besøger skolen personligt og taler med 2 eller 3 lærere inklusive ledelsen for at få en forståelse af kulturen og personlighederne. Det er klart, lærere skifter, men du vil i det mindste kende, hvilken type mennesker der er ansat på den institution.

[Johns kommentar: Vores datter knyttede bånd til en af børnehaveklasselærerne under en introduktionsdag. Det gjorde en lettere beslutning.]

4. Læreplan – Hvad er vigtigt for dit barn at lære? I de tidlige år af folkeskolen er læseplanen i vid udstrækning fastsat af regeringen, men skolerne har fleksibilitet til at bruge forskellige undervisningsmetoder og kan introducere nogle fag tidligt, som engelsk.

[Johns kommentar: Vores datters skole tager det at lære engelsk seriøst. Det kunne vi godt lide.]

5. Akademikere – Hver skole i Danmark, der følger den nationale læseplan, har eksamen i 9.^klasse (cirka 15 år), og resultaterne offentliggøres årligt. Skoler har en gennemsnitlig GPA-skole plus individuelle resultater i dansk, matematik, engelsk og naturfag. Resultater er tilgængelige her (https://uddannelsesstatistik.dk) helt tilbage til 2018. Med denne information kan forældre få et indtryk af skolens faglige resultater. I Danmark føles det tabubelagt at diskutere akademiske resultater. Folk føler sig utilpas med, at skoler i et ligeværdigt samfund ikke er lige. Forældre bør ikke vige tilbage fra denne diskussion. Skoler har forskellige resultater, fordi mennesker er forskellige. Nogle skoler har ledelse, forældre, børn og ressourcer, som de fokuserer på faglige resultater, andre gør det mindre. I et frit samfund har forældre ret til at vælge. Hvad vil du vælge til dine børn?

[Johns kommentar: Vi valgte en privatskole med høje akademiske resultater, fordi vi mener, at denne standard vil skabe flere muligheder i livet for vores børn. Vi overvejede en lokal folkeskole, men fandt, at den var mindre akademisk og kulturelt forskelligartet.]

6. Specialstøtte – I Storkøbenhavn er der over 61 specialskoler, der henvender sig til børn med forskellige behov. Alt fra ADHD, Autisme og svære psykiske udfordringer. Der er også almindelige folkeskoler med støtte til børn, der har behov for ekstra omsorg. Desværre er denne information ikke udbredt i stor udstrækning, og forældre skal kontakte de enkelte skoler for at få mere information.

[Johns kommentar: Vores barn havde ikke særlige behov, så dette var ikke en overvejelse for os.]

7. Lærerkvalifikation – Undervisningsministeriet undersøger, hvor mange timers klasseundervisning, der ledes af en lærer med specifik uddannelse i det fag, der undervises i 9.^klasse. Har dit barns matematiklærer f.eks. haft specifik undervisning i matematik? En kvalificeret faglærer foreslår bedre undervisning, men der er langt mere til en god lærer end kvalifikationer.

[Johns kommentar: Jeg får at vide, at dette er vigtigt, og jeg forstår det rationelle, men dette var ikke en vigtig overvejelse i vores valg. I de tidlige år er det min erfaring, at tillid mellem lærer og barn er vigtigere end kvalifikationer. Dette er svært at evaluere på forhånd, og derfor er der meget, du ikke kan kontrollere med skolevalg.]

8. Faciliteter – I hvilke fysiske rammer vil dit barn trives bedst? Store åbne vidder og grønne marker eller er de glade for at gå op ad trapperne i gamle bygninger. Nyder dit barn visse sportsgrene eller lokale kulturelle steder som museer eller gallerier?

[Johns kommentar: I vores erfaring betyder faciliteterne mest et varieret fysisk miljø, så vores datter ikke keder sig. Det er rart at have et fitnesscenter, nogle åbne spillebaner, et musikrum. Det kan naturligvis understøtte læring, men også fritid efter skole – skolefritidsordning.]

9. Skole- og klassestørrelser – Undervisningsministeriet fastsætter, at klassestørrelser ikke må have mere end 24 børn. Nogle skoler har klasser på mindre end 20, mens de fleste er over dette tal. Skoler har en tendens til at være mellem 500-700 elever, men nogle skoler er så lave som 250, mens andre når op på 1.000.

[Johns kommentar: Vores datter går i stor skole med næsten 1.000 elever. Det føles dog ikke stort, fordi de første 4 skoleår er i en separat bygning væk fra de ældre elever. Den større skole giver også flere muligheder for efterskoleaktiviteter.]

10. Fritidsaktiviteter – Alle skoler tilbyder uformelle eller formelle aktiviteter uden for skolen. I de tidlige år kunne dette være kor, skak eller kunst. I de sidste år kunne det være computerprogrammering eller madlavning. Disse aktiviteter kan hjælpe dit barns udvikling og hjælpe dem med at kanalisere deres talenter.

[Johns kommentar: Jeg ser for det meste fritidsaktiviteter for at finde skjulte talenter, have det sjovt med venner og give en anden mulighed for læring ud over bøger.]

11. Skolepenge – Folkeskolen er gratis i Danmark (selvom forældre betaler for fritiden efter skoletid – skolefritidsordning 22.000 kr. om året]. Privatskolepengene varierer i pris, men typisk op til 36.000 om året. Internationale skoler kan opkræve mere. Det er klart, kan blive en stor udgift, især hvis du har mere end et barn. Nogle privatskoler tilbyder stipendier til forældre med lav indkomst.

[Johns kommentar: Jeg lærte, at private skoler har samme finansiering som offentlige skoler. Regeringen reducerer tilskuddet til en privatskole svarende til det beløb, som forældrene betaler. Så når forældre betaler for en privatskole, betaler de ikke for yderligere ressourcer, de betaler for adgang til en kultur og et miljø.]

12. Mangfoldighed og socialøkonomisk reference – Mangfoldighed kommer i mange former og farver, og det er op til dig at beslutte, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt. De fleste forældre fokuserer på økonomisk, racemæssig og kulturel mangfoldighed. Undervisningsministeriet vurderer skolerne på deres evne til at score højere akademiske resultater, end hvad man ville forvente ud fra deres forældres indkomst. Dette kaldes Socialøkonomisk Reference og du kan læse mere her. Nogle skoler klarer sig bedre end forventet, de fleste er "På niveau", og nogle klarer sig dårligere, hvilket betyder, at deres forældre har det økonomisk godt, men det er skoleresultaterne ikke.

[Johns kommentar: I betragtning af vores families blandede arv ønskede vi at undgå en monokulturskole.]

13. Lokalt omdømme – At tale med forældre i dit lokalsamfund vil afsløre de lokale skolers omdømme og historie. Nogle skoler har ry for at være akademiske, andre sporty. Disse oplysninger kan være rygter, forældede og irrelevante for din situation, men de kan give noget at kigge efter, når du skal evaluere skoler.

[Johns kommentar: I vores lokalsamfund havde vi skoler kendt for lettere akademiske standarder og skoler kendt for højere akademiske standarder. Jeg fandt det nyttigt at tale med forældre, hvis børn havde forladt og nu gik i gymnasiet. Jeg talte med naboer, folk i mit fitnesscenter og venner, der voksede op i nærheden. Jeg fik ærlige og friske perspektiver, der informerede min beslutningstagning.]

Oversigt

Der er mange faktorer at overveje, når du skal vælge skole, men det hele starter med at forstå dit barn og tænke, hvor det vil trives på kort og lang sigt. Hvad er bedst for dem næste år, men også om 30 år? Vi må også acceptere, at vi måske ikke får vores førstevalgsskole. Hvordan tilpasser og støtter vi vores barn på længere sigt? I vores erfaring med skolevalg er der intet, der slår at besøge skolen. Begræns dine valg til 3 eller 4 skoler, og besøg dem derefter.